Renovering af badeværelse

Der er rigtig mange ting, der skal overvejes, når man står over for en renovering af sit badeværelse. Det er overvejelser som: skal det være et lille eller stort badeværelse? Hvilken type fliser skal der bruges på gulvet og væggene? Og hvor mange penge er der til at renovere for? Der er helt sikkert mange andre spørgsmål, der melder sig, når man skal til at renovere sit badeværelse. Men et spørgsmål, man kan starte med at stille sig selv, er: Hvad har jeg behov for i mit nye badeværelse? Derudover kan det også være svært at finde ud af alt det praktiske på egen hånd. Så hvis man ikke lige ved, hvor man skal starte, kan det anbefales at kontakte et professionelt håndværkerfirma – eksempelvis en murer eller en vvs’er. De vil kunne guide og rådgive igennem hele processen og give de bedste tips til det kommende drømmebadeværelse. Læs med her og bliv klogere på nogle af de gode råd, der findes, når det gælder renovering af badeværelse. 

Få professionel hjælp til at renovere badeværelset

Et af de steder i sin bolig, som rigtig mange mennesker gerne vil have renoveret, er badeværelset eller toilettet. Det er forståeligt nok, da badeværelset er et af de rum i huset, hvor man tilbringer en del tid – både morgen, middag og aften. Derfor skal badeværelset også være i orden og i god stand, fordi det netop er et rum, der bliver brugt så meget. Derudover er det også et af de rum, som giver huset en helt særlig værdi. Et flot og moderne badeværelse kan nemlig være med til at give huset en højere værdi på markedet, hvis man får behov for at sælge sit hus på et senere tidspunkt. Derfor kan det også godt betale sig at investere i at få lavet en professionel renovering af badeværelse, selvom det ofte kan være en dyr fornøjelse. Ofte trækker det også flere købere til, hvis husets badeværelse(r) er nyrenoveret eller i en god stand med moderne løsninger. Det behøver dog ikke kun at være for at give huset en højere værdi og gøre det mere attraktivt på boligmarkedet. Mange får selvfølgelig også renoveret sit badeværelse for at skabe mere glæde med et flottere og mere moderne badeværelse, der bare fungerer og emmer af modernitet og smarte løsninger. Nogle af de mest populære løsninger lige nu er væghængte toilletter, glasvægge, der afskærmer bruserområdet og et stort bruserområde, hvor der er plads til to brusere. Derudover er det også meget populært at at bruge farvede klinker og maling til væggene. 

Hvad koster det at renovere badeværelse?

Hvad det koster at renovere badeværelse, kommer helt an på, hvor meget man ønsker at renovere sit badeværelse, og hvor stort det er. For om det blot er fliserne, der skal udskiftes, eller om er det hele badeværelset, der trænger til en overhaling, har en væsentlig betydning i forhold til prisen. I første tilfælde kan det ofte lade sig gøre for under 10.000 kroner, mens det i det andet tilfælde kan koste op imod 50.000-100.000 kroner eller mere at få lavet en gennemgribende og ordentlig renovering badeværelse. Men selvom det ofte er en af de dyreste poster, når det gælder renovering af en bolig, kan det ofte svare sig på den lange bane, især hvis man på sigt skulle overveje at sælge sit hus. Uanset omfanget af renoveringen kan man med fordel kontakte et professionelt murerfirma, der først og fremmest kan lave et samlet tilbud og prisoverslag på den ønskede renoveringsopgave, og dernæst kan de udføre opgaven, hvis man er tilfreds med tilbuddet.  

Det skal du vide, før du går i gang med at renovere badeværelse

Når man skal renovere et badeværelse, er det godt at have styr på en række vigtige ting, før man går i gang med renoveringen – også selvom man ikke selv skal stå for den fulde renovering. Noget af det første man skal overveje er, hvilket udtryk man gerne vil have på sit badeværelse. Det kan eksempelvis være et moderne og stilrent udtryk, eller måske er et mere rustikt og hyggeligt udtryk, der skal fylde i det nye badeværelse. Derefter kan man begynde at kigge på de forskellige materialer, der findes på markedet. Her skal man overveje om det er fliser eller klinker, der passer bedst til ens drømmebadeværelse, eller om der skal nogle andre løsninger i spil. Man skal også overveje, hvilke møbler og forskellige armaturer, der skal installeres på badeværelset. Derudover skal man også som noget af det vigtigste have styr på sit renoveringsbudget, da det ofte kan blive en dyr fornøjelse at renovere sit badeværelse. Derfor kan det være en rigtig god idé at lave et budget, inden man giver sig i kast med projektet, så man ikke risikerer at bruge flere penge end nødvendigt, ligesom man også får en bedre indsigt i, hvor mange penge man reelt kan bruge på det nye badeværelse. 

Når man overvejer at renovere sit badeværelse, er der ofte nogle steder man er nødt til at spare. Men der er også nogle steder, hvor det kan svare sig at investere i noget nyt og mere moderne, fordi det kan være besparende på længere sigt. Dette gælder eksempelvis toilettet, hvor man kan spare rigtig mange penge ved at udskifte et gammelt toilet med et nyt. Hvis et toilet er i stykker eller bare er en ældre vandslugende model, kan det nemt koste rigtig mange penge på vandregningen. Ofte er det fordi toilettet løbende, at vandregningen kan begynde at stige. Hvor meget man kan spare afhænger selvfølgelig af, hvor stort ens forbrug af, og forbruget afhænger af, hvor mange der bruger toilettet på daglig basis. Ofte siger man, at toiletskyl udgør cirka 27 procent af en almindelig husstands vandforbrug, og det er altså relativt meget. Har man så et ældre toilet, der ovenikøbet løber, bliver vandforbruget endnu højere. Hvis et toilet løber, kan det nemt koste minimum 5.000 kroner om året, og det kan man købe et forholdsvist fint og nyt toilet til. Derfor bør man altså overveje, om man skal udskifte sit gamle toilet til et nyere.